Thursday, March 09, 2006

Fiji dag 17.

Stod op og spiste morgenmad til normal tid. Vi skulle først på jetski safari kl. 9:30.

Det viste sig at vi skulle følges med den båd vi var med på fisketuren. Den skulle på en Island hopping tur med nogle mennesker og da der kun var 2 jetski måtte guiden sidde i båden.

Så gik det ellers derudaf efter en kort introduktion til teknikken. Piece of cake. Der er en speeder, ingen bremse. Jeg skulle lige vende mig til farten men det kom stille og roligt. Båden sejlede pænt hurtigt men vi kunne sejle hurtigere. Ifølge guiden kan de bæster sejle 65-70 knob.

Det var stille vejr (heldigt for os) så guiden havde rådet os til at få mest muligt ud af turen. Det gjorde vi så. Det tog godt en halv time at sejle ud til øen. Der blev vi og guiden "sat af" mens de andre sejlede videre til 3 øer. Planen var at de ville vende tilbage for en kort snorkeltur og så skulle vi følges hjem.

Da jeg skulle sidde på en bænk gik det op for mig at mit haleben godt kunne mærke de bump der trods alt havde været når vi krydsede bådens kølvand eller de små bølger der ind imellem var. Men som mand bider man jo smerten i sig og lader som ingenting.

Vi snorklede rundt om øen. Det tog vel en halv time, tre kvarter. Der var godt nok mange fisk at se på. Fiji kan godt hamle op med Great Barrier Reef på det punkt. Der var osse Sea Lice, små hav lopper der giver små brændende stik på huden. Ikke noget der gør ondt men det irriterer, specielt når de rammer på læberne der er helt spilet ud omkring snorklens mundstykke.

Vi jagtede 2 små blæksprutter der endte med at skyde med blæk. Det virker, vi kunne ikke se dem bagefter.

Da vi nåede rundt dykkede øens opsynsmand sammen med os og viste diverse fisk, hentede en søpølse vi kunne røre og gjorde i det hele taget sit til at vi blev underholdt.

Så gik op for at tørre og nyde solen og det passede med at der kom et sort skib med andre mennesker der skulle snorkle. Samtidig kom en speedbåd med mennesker så der var pludseligt lidt liv på øen og i vandet.

Snart kom vores båd osse og dem der havde lydt gik i vandet. Der var et ungt par der svømmede lidt rundt. Pludselig kom fyren hen og sagde at han havde taget noget billeder af os på jetski og hvis vi ville ha dem kunne han maile dem. Han fik min mailadresse og et tak på forhånd. Flink fyr. Jeg tog et par billeder af ham og kæresten. Så kunne han få dem til gengæld.

Så sejlede vi tilbage. Jetski er altså ikke dårligt. Hvis jeg boede ved vandet skulle jeg nok have sådan en.

Vi havde beregnet at der kunne blive et par timer i poolen inden vi skulle pakke. Vi havde valgt at beholde værelset til kl 18 (mod xtra betaling selvfølgelig) fordi vi først skulle hentes 19:45

Det var samtidig en god ide at sidde i poolen for den solcreme vi havde taget på til jetski turen var ikke vandfast. Når man så har snorklet rundt i 1½ time så kan man godt mærke det på ryggen. Dumt dumt dumt.

For at forebygge evt. smerter måtte vi lige prøve et par af de cocktails vi endnu ikke havde smagt. Bedst som vi sidder der vælter pigerne fra dagen før ind i pool-området, smider tøjet og hopper i vandet og pludselig var vi omgivet af kvinder. Livet er godt ind imellem.

Vi trak tiden lidt med hensyn til at gå ned og pakke og det passede med at pigerne gik samtidig. Fin afslutning på den oplevelse.

Da vi havde pakket checkede vi ud og gik så i baren for at nyde den sidste happy hour og fordrive tiden til vi skulle hentes. Ca. 10 minutter før vi skal afsted vælter pigerne frem igen. Denne gang var alle iført en beklædningsgenstand med resortets navn. Mange havde valgt noget sarong lignende og de så bestemt ud til at være stadset op til fest. Pool baren var blev afspærret på landsiden og det var åbenbart til dem.

Lidt bittersødt at de nu skulle feste hvor vi skulle hjem.

Under alle omstændigheder skulle vi afsted og da vi var blevet sejlet over til hovedøen var vores bil og chauffør der allerede. Det betød en dejlig behagelig tur ind til lufthavnen. Vi havde besluttet at rejse første del i shorts, dels på grund af varmen, dels på grund af de steder på kroppen der var ømme af forbrænding. En ret anselig del på nuværende tidspunkt.

Mand en lang kø ved checkin. Det tog næsten en time at nå frem. Til gengæld gik det nemt derefter. Så var det bare at vente på flyet. Vi kunne se frem til kanp 10 timers flyvetur til Los Angeles.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home